Neuropædagogik trækker på viden fra en række forskellige discipliner, herunder neuropsykologi og kognitiv psykologi. Neuropsykologi er den videnskabelige gren, der giver os mulighed for at forstå, hvordan mennesker opfatter verden, føler, tænker og løser problemer.
Denne forståelse opnås ved at undersøge, hvilke specifikke områder af hjernen, der er ansvarlige for forskellige funktioner, samt hvilke komplikationer, der kan opstå i deres udvikling.
Ved hjælp af neuropsykologiske test og observationer, er det muligt at afdække en persons styrker og svagheder indenfor områder, som opmærksomhed, kommunikation, hukommelse, orientering og sociale evner.
Neuropædagogik kan beskrives som en ramme for forståelse, der guider den pædagogiske indsats over for personer med funktionsnedsættelser.
Dette fagområde er den praktiske anvendelse af neuropsykologi i pædagogisk arbejde. Det omfatter overvejelser, metoder og implementering af undervisning og behandling rettet mod personer med funktionsnedsættelser forårsaget af sygdomme, skader eller forstyrrelser i hjernen.
Effektiviteten af denne indsats er afhængig af karakteren af funktionsnedsættelsen, den enkeltes personlige ressourcer, støtten fra nærmiljøet, samt kvaliteten af det professionelle pædagogiske arbejde, der udvikles for at assistere individet og fremme dets udviklingspotentiale.
Et eksempel på neuropædagogisk arbejde kunne være at udarbejde strategier baseret på en generel viden om, at personer med autisme ofte har vanskeligheder ved at filtrere unødvendige sanseindtryk.
Det kan også indebære at anvende en mere individualiseret og erfaringsbaseret tilgang, idet vi anerkender, at ikke alle med autisme opfatter verden ens. Der er markante individuelle forskelle i, hvordan personer med autisme opfatter og interagerer med deres omgivelser.
Sigtet med neuropædagogik er at gøre beboeren så selvhjulpen som mulig bl.a. via kognitiv rehabilitering og habilitering, og ved hjælp af støtte til affektregulering. Der søges at fremme og styrke beboerens kompetencer via en helhedsorienteret pædagogisk indsats under hensyntagen til den enkeltes hjerneskade.
På Kærbygård tager det pædagogiske arbejde udgangspunkt i generel viden om hjerneskader og disses konsekvenser, og i specifik helhedsorienteret viden om den enkelte beboer. Via systematiske observationer og eventuelle screeninger kan vi kortlægge beboerens ressourcer og begrænsninger på områder som opmærksomhed, kommunikation, hukommelse, eksekutive funktioner, orienteringsevne og social funktion.
Resultaterne indgår, sammen med viden om bl.a. beboerens personlighed og ressourcer i nærmiljøet, i overvejelserne omkring planlægning af den pædagogiske indsats.
En beboer har autisme og en svær intellektuel funktionsnedsættelse. Beboeren er relativ sensitiv overfor en række sanseindtryk, og kan eksempelvis have svært ved at selektere lyde og at forstå, hvad de betyder.
Ophold i fællesarealer, hvor der er andre borgere, kan derfor give specielle udfordringer for denne borger, og derfor tages der udgangspunkt i, at der skal være så få lyde, som mulig i miljøet omkring personen, og at de lyde, borgeren alligevel mødes med, nemmere forstås og håndteres af borgeren.
Vi er derfor opmærksomme på lyde, f.eks. fra samtalerne, de andre personer i fællesstuen har, musikken fra nabolejligheden, lyden af håndvasken fra køkkenet, døren, der åbner og lukker, nøgler der rasler, når personalet går m.m.
Borgerens sensitivitet omhandler også visuelle indtryk, som vi derfor ligeledes er opmærksomme på. Selvom disse indtryk kan være fascinerende for borgeren, så kan disse stimuli ende med at blive overvældende, og borgeren skal sandsynligvis støttes ved forskellige former for afgrænsninger.
Når en borgers adfærd bliver svær at håndtere for personalet kaldes den problemskabende, eksempelvis:
I forhold til problemskabende adfærd sikrer en neuropædagogisk tilgang, at professionelle, bedst muligt forbliver netop professionelle, og at beboeren ikke skal bære et urimeligt ansvar for handlinger, som de ikke kan tage ansvar for.
Vi vurderer, om den problemskabende adfærd giver anledning til en indsats med fokus på læring for borgeren, eller om vi i højere grad skal arbejde ud fra et mere kompensatorisk perspektiv på indsatsen.
På Kærbygård har vi mulighed for, at fællesskaber kan afprøves og øves i muligt omfang, hvor hvert af de 8 tilbud tilrettelægges individuelt efter borgerens behov for at blive skærmet.
Det centrale er, at det er tilbuddet og indsatsen,
der tilpasses beboeren og ikke omvendt.
© 2025 Kærbygård ApS – Designet af ibenbusch.dk