Lille blad

Livsindholdsperspektiv

Hvad er et godt liv?

​I samspil med den relationspædagogiske og den neuropædagogiske forståelsesramme, har Kærbygård valgt også at tage udgangspunkt i den gængse opfattelse af hvad et godt liv indebærer. Det betyder bl.a., at medarbejderen kan og skal spørge sig selv, om man selv ville have disse forhold, eller om man ønsker dem for sine børn.

Vi mener at vores beboere trods deres mange funktionsnedsættelser, i en eller anden grad, har de samme behov som os andre og samme målestok for et godt liv. Det kan enten være at beboeren selv føler behovet, selvom det kan være svært at erkende for andre, eller fordi beboeren mere eller mindre ubevidst sammenligner sig med andre og gerne vil som os andre.

Den professionelle måde at arbejde med dette perspektiv på, er bl.a, at man som pædagog forstår at skelne mellem egen konkret opfattelse af det gode liv overfor en generel og gængs opfattelse af det gode liv, og at pædagogen kan arbejde med begge disse opfattelser. Det bliver således ikke bare pædagogens egen opfattelse der bliver brugt som målestok, men Kærbygårds diskuterede og reflekterede forståelse, hvor der også bliver søgt indsigt i beboerens omgivelser (venner, famillie mm.).

​Vi tager bl.a. udgangspunkt i Amartya Sen’s begreb “Capability Approach”, som bl.a. fastsætter 10 såkaldte “cababilities”. Målet er at den enkelte skal have lige muligheder for at sammensætte et godt liv – et liv der for den enkelte giver mening og er værd og værdigt at leve. Vejen hertil er en form for social retfærdighed og at have reelle muligheder for at træffe egne valg. En capability er en evne eller færdighed kombineret med rettigheden og muligheden for at praktisere den.

Eksempelvis er det ikke en capability, hvis et ungt menneske har lært at bo alene i en for ham eller hende egnet bolig, hvis en sådan bolig ikke stilles til rådighed. Er boligen derimod til rådighed, har den enkelte friheden til at vælge at bo selv, men har også frihed til at vælge det fra.

Tilgangen “Capability Approach”, opstiller en liste over 10 basale capabilities, som er grundlaget for det hele liv. Listens punkter er abstrakte, men kan bruges konkret af forældre og professionelle i bestræbelsen for at gennemføre og evaluere indsatsen overfor borgere, der kan have svært ved at skabe deres liv på egen hånd.

10 basale capabilities

1. Liv: At være i stand til at leve et helt liv af normal længde. Et liv, der ikke er så reduceret, at det ikke er værd at leve.

2. Kropsligt helbred: At være i stand til at have et godt helbred, hvilket omfatter en passende kost og et egnet sted at bo, men også at have mulighed for at finde en kæreste og evt. stifte familie.

3. Kropslig integritet: At være i stand til at bevæge sig omkring i samfundet uden skam. At kunne sætte og få respekteret egne grænser for kropslig integritet.

4. Sanser, Fantasi og Tænkning: At være i stand til at bruge sanserne, fantasere, tænke og ræsonnere på en ”ægte menneskelig” måde. En måde, der bl.a. er tilvejebragt af passende uddannelse.​​​

5. Følelser: At være i stand til at knytte sig til andre. At elske dem, som elsker og passer på én, samt føle sorg, når de ikke er der. Ikke at blive stoppet i sin følelsesmæssige udvikling pga. frygt eller angst.

6. Praktisk fornuft/Praktisk tænkning: At kunne forme en opfattelse af det gode samt reflektere kritisk over og deltage i planlægningen af sit eget liv.

7. Tilhørsforhold: At kunne og have mulighed for at leve sammen med andre i et socialt fællesskab med fokus på at kunne sætte sig ind i andres tanker og følelser og samtidig at have selvrespekt og blive behandlet lige.

8. Andre arter: At kunne leve i overensstemmelse med og i relation til dyr, planter og naturens verden i almindelighed.

9. At lege: At være i stand til at kunne le, lege og nyde forskellige fritidsaktiviteter.

10. Kontrol over egne omgivelser: At kunne deltage i beslutninger både angående ens eget liv, men også politisk deltagelse, retten til ytringsfrihed samt muligheden for beskæftigelse i form af arbejde.