At arbejde metodisk indebærer at træffe handlinger, ikke kun baseret på egne erfaringer, men også på erfaringerne fra andre. Dette omfatter at omsætte års praktisk arbejde og teoretisk forskning til et systematiseret grundlag, som fremhæver visse mønstre og regulariteter, der kan destilleres til en anvendelig metode. Disse mønstre tilbyder støtte til pædagogen i beslutningstagning. Selvom det ultimativt er pædagogen, der træffer konkrete valg i specifikke situationer, tilvejebringer metoder “vejledninger” om, hvordan man gennem erfaring bedst opnår ønskede resultater på forskellige områder.
Metode refererer derfor til en veldefineret tilgang for at intervenere systematisk i beboernes dagligdag, med det formål at opnå professionelt underbyggede målsætninger for beboernes udvikling, velvære og læring.
At arbejde metodisk nødvendiggør en refleksion over egne tanker og handlinger med udgangspunkt i de metodiske principper. Når man arbejder metodisk i grupper, er det afgørende at udvikle et fælles sprog, der støtter den valgte metode, samt at sikre, at kommunikationen er relevant og foregår på et sprog, der afspejler metodens kerne. Desuden er det essentielt, at skriftlig kommunikation støtter op om dette, især i situationer, hvor samarbejdet ikke foregår fysisk.
Der følges op på bl.a. udviklingsarbejdet hver 6. måned med en status. I denne status evalueres der på den forgangne periodes målsætninger, og der fastsættes nye målsætninger ud fra de nyvundne erfaringer i den pædagogiske plan.
Herudover revideres beboerens funktionsevnekatalog også hver 6. måned ud fra den nye viden og erfaringer. Mens status er kernen i periodens målarbejde, så er borgerens funktionsevnekataloget kernen i den akkumulerede viden om borgeren.
